Hvem er jeg og hvor har jeg mon hentet min passion for halv-, og helædelstene …….. ja i det hele taget for geologiens vidunderlige verden……?
Jeg kender ikke helt selv den dybere grund til min stærke passion, som jeg er så heldig at være i besiddelse af. Det startede måske nok i Argentina, hvor jeg vandrede meget i de Andalusiske bjerge og blandt andet El Valle de la Luna. En argentinsk veninde forærede mig også en stor, smuk og rå Agat sten. I altfald startede min passion for geologiens verden nok her og har så siden hen udviklet sig dag for dag, år efter år med masser af selvstudie om halv-, og helædelstene, som jeg så fulgte op med smykkelære……..
Det er nu ca. 14 år siden og i de år, har jeg deltaget i utallige kurser og brugt tusindvis af timer på nettet for at lære så meget som muligt om dette vidunderlige univers. Med koncentration på kvalitet, design og perfekt kundeservice, fremstiller jeg nu mine smykker med passion og kærlighed.
Derfor er det også en fornøjelse for mig at vise dig en del af mine egne smykker, som er resultaterne af min kreativitet og den energi jeg føler for dette fantastiske, store univers. Helhjertet fremstiller jeg smykker af de fantastiske sten, krystaller, perler og meget mere. Jeg fokuserer på at vælge de rigtige farver, kvalitet og den stil, som præcis passer til dig og din personlighed.
Desuden er jeg meget fascineret af magnetismens smykkeverden og dens indflydelse på sundhed og velvære. Derfor er jeg nu også forhandler af magnetsmykker, som jeg opkøber af en anerkendt, dansk leverandør.
I Juli 2019, udvidede jeg mit univers med salg af sølvsmykker, fremstillet af en meget dygtig, dansk guldsmed. Disse smykker er ren nostalgi og unikke, da de alle kun er fremstillet af gammelt sølvbestik, som er genbrug og dermed i takt med tiden.
Min hjemmeside bliver løbende opdateret med masser af tilbud, nye smykker, blogs med mere. Forespørgsler, ris og ros modtages gerne.
Jeg ser frem til at betjene dig, din familie og venner.
Mange smukke og kreative hilsener
Inger Løgstrup Jensen
Mit Smykkeunivers
2630 Taastrup
Danmark
email: admin@mitsmykkeunivers.dk