“Tiltrukket eller frastødt” Om Magneter som behandling
Hvem har ikke moret sig med de kraftige magneter i et fysiklokale uden at bekymre sig om, hvilken indvirkning de rent faktisk kan have på vores krop og helbred? Flere er forundret over og er overbevist om, hvor godt magnetfeltterapi virker, mens nogle er blevet skuffet. Hvad er fup og fakta – og hvad skal der til for at få en virkning?
Ifølge en græsk legende blev virkningen af magneter opdaget af en græsk hyrde, hvis jernbeslåede sandaler blev tiltrukket af en stor sten, så han måtte bruge alle sine kræfter for at få trukket sandalen væk fra stenen. Manden hed Magnes, og deraf kommer navnet magnet, og området kaldes Magnesia. Legenden fortæller også, Magnes skulle have sat små stykker magnetsten ind i sandalerne, så han kunne gå meget langt uden at blive træt.
Magnetiske sten har dog været brugt meget længe før. Man har fundet huler, hvor forhistoriske mennesker har brudt magnetsten, og i mange ældgamle kulturer har de været brugt mod sygdom og som forebyggende behandling. I Kina er magnetbehandling omtalt som en “kærlig omsorgssten” i bogen Huai Nan Zi, og den ægyptiske Dronning Cleopatra har brugt magnetsten på panden om natten for at bevare sit ungdommelige udseende og brugt smykker med magnetsten. Hendes præster lagde magnetsten på hendes storetå, når hun havde podagra.
I det 3. århundrede anbefalede den store læge Galen brugen af magneter mod forstoppelse og smertegivende tilstande. I det 6. århundrede brugte Alexander af Tralles magneter til at behandle ledsmerter, og i det 9. århundrede anbefalede den meget berømte arabiske læge Avicenna (Ibn Sina) magnetbehandling mod depression. I år 1600 offentliggjorde den engelske hoflæge William Gilbert en videnskabelig afhandling om magnetisme, De Magnete. Den viste blandt andet, at stål er bedre til at beholde magnetismen end jern, og at der er forskel mellem magnetisme og elektricitet. Han var den første til at beskrive Jorden som en kæmpe magnet med magnetiske poler. I det 16. århundrede anbefalede også den store læge Paracelsus fra Schweiz magneter til behandling af sygdomme. Han kaldte magneten for “Kongen af alle hemmeligheder”.
Magneter i den moderne verden
Den franske kemiker Louis Pasteur opdagede for 150 år siden, at hvis man placerede en magnet nær et gæringskar med frugt, som blev brugt til fremstilling af alkoholiske drikke, så gik gæringsprocessen bedre. På samme tid eksperimenterede opfinderen af homøopatien, Samuel Hahnemann, med brugen af magneter og anbefalede brugen af dem mod mange forskellige sygdomme. Danskeren H. C. Ørsted opdagede i 1820 elektromagnetismen, og efter opdagelsen af elektronen i slutningen af 1800-tallet blev det klart, at alt stof i virkeligheden er elektrisk. Albert Einstein viste, at elektricitet og magnetisme er forskellige sider af samme fænomen. På dette tidspunkt optrådte magnetisme og elektricitet i de medicinske lærebøger og blev anbefalet både til psykiske lidelser og lidelser som migræne, søvnløshed, træthed, kramper og smerter.
Efter at magnetfeltbehandling næsten blev glemt i årene før, under og efter Anden Verdenskrig på grund af udviklingen af kemiske lægemidler og antibiotika, er der i de seneste 50 år sket en stor udvikling inden for magnetbehandling, i første omgang i lande som Rusland, Indien og Japan, hvor fysikere og forskere har arbejdet med magnetfeltbehandling og baggrunden for dens virkning. I dag er magnetbehandling blevet mere og mere anvendt og er officielt anerkendt i mere end 45 lande verden over. Foruden behandling med stationære magneter er pulserende magnetfeltbehandling vundet frem sammen med en række andre anvendelser af magneter i sundhedens tjeneste. Der er således intet nyt under solen, men et stadig større videnskabeligt grundlag for magneters medicinske virkninger.
Hvordan virker magneter?
Planeten Jorden har et naturligt magnetfelt, og alt levende er afhængigt af svage indre magnetfelter, som kontrollerer hjerterytmen, hjernebølgerne, nerveimpulserne og meget andet. Hver eneste celle i kroppen danner energi og er påvirket af magnetfelter. De er som små batterier, der også påvirkes udefra. Vi er elektromagnetiske væsener. Vi svinger med jordens magnetfelt og er udviklet i samklang med dette.
Elektromagnetisk udstråling fra solen påvirker jordens magnetfelt og tilfører byger af elektroner. Når der er solpletter, som er gigantiske magnetstorme på solen, påvirkes vi betydeligt. Alle større influenzaudbrud på jorden falder sammen med et højt antal solpletter, for eksempel den spanske syge, der på verdensplan dræbte mere end 20 millioner mennesker. Jordens magnetfelt bliver forvredet, hvilket går ud over immunsystemets funktion.
Alt liv er hele tiden udsat for lavfrekvente elektromagnetiske felter, som har deres oprindelse i tordenstorme omkring ækvator og ligger og svinger mellem jorden og ionosfæren. De kaldes Schumann resonanser og kan sammenlignes med en stiv gelé, der står og bævrer. Svingningerne overføres til omgivelserne. Man kan også kalde dem rytmiske signaler. De stærkeste af dem svinger med 7,82 Hz, hvilket svarer til hjernens svingninger. Disse resonanser er vigtige for vores sundhed. Man har måttet skabe kunstige resonanser i rumfartøjer, da astronauterne blev syge, når de ikke blev udsat for de naturlige Schumann resonanser.
Magnetisme i kroppen
Cellemembranen i vores cellevægge svinger med de bølgelængder, vi bliver påvirket af, og sender signalerne videre til DNA, vores arvemasse i cellekernen. Derfra udsendes der så beskeder til cellen, som tænder eller slukker for det, der sker i cellen. Dette ligger bag hele evolutionen og vores cellers udvikling og funktion.
Vi har alle et elektrostatisk felt omkring os. Vi er jordet, når vi står eller ligger på jorden – grounded. Vi modtager frie elektroner fra jorden og ved berøring af f.eks. træer, når vi gør det med bare fødder og hænder. Det kaldes earthing – jording og tilfører os masser af energi. Sko forhindrer jordforbindelsen og kan medføre opladning af statisk elektricitet.
Vores indre elektromagnetiske felter sender signaler rundt i kroppen for at stimulere og kontrollere nerver og muskler, og dermed alle vore andre funktioner. Ved bevægelse af magnetfelter udløses elektriske strømme, og omvendt dannes der magnetfelter omkring elektriske strømme. Det er de svage elektriske felter, der er de vigtigste i kroppen, for eksempel i hjertet og hjernen.
Helbredende magnetfelter
Med de rigtige magnetfelter kan man genoprette de rigtige svingninger i kroppens organer. Vores celler kommunikerer elektromagnetisk, og elektromagnetiske felter kan styrke væv. For eksempel få knogler til at gro hurtigt sammen. Alt svinger – vibrerer. Kunsten er at genskabe de naturlige og lægende vibrationer i væv og organer ved at tilføre energi på den rigtige måde. Energien findes i universet mellem det faste stof, i det man kalder “the zero point field” og formidles gennem elektronstrømme. Magneter fremmer strømmen af elektroner, der skiftevist er fast stof og bølgeenergi.
Energien og energistrømme i kroppen kan blandt andet reguleres ved hjælp af akupunktur, zoneterapi, akutryk, eller magneter på akupunktur-punkter. Ilt og næringsstoffer transporteres hurtigere ind og affaldsstoffer ud. Skadet væv opbygges hurtigere. I øvrigt er vand, der ikke har været opvarmet, nok vores vigtigste elektron-donor. Vandmolekylerne optager i atmosfæren elektroner fra solen og afgiver dem til cellernes kraftværker – mitokondrierne. En anden vigtig elektron-donor er C-vitamin, som vi ikke kan danne selv, men skal have gennem føden eller som tilskud.
Magneter på huden
Statiske magneter, som sættes på huden med hudvenligt plaster, eller fastholdes med bandager, virker smertestillende, bedrer kredsløbet og hjælper med heling af vævene, f.eks. ved betændelse i seneskeder. Et meget let anvendeligt system består af små stærke magneter, der kan anvendes som armbånd, til fingrene, som halsbånd eller enkeltmagneter, der kan anbringes på smertende steder eller akupunkturpunkter. Se mere på www.coclo.com. Magnetarmbånd bruges af 90 procent af de bedste golfspillere i USA, og der er en videnskabelig undersøgelse, som klart viser, at de hjælper på smerter ved leddegigt.
Når blodet passerer under en magnet eller et magnetarmbånd, vil blodlegemerne blive positivt ladet, så de frastøder hinanden og væggene i blodårerne, som også er positivt ladet. Det betyder, at der ikke dannes klumper af blodlegemer (pengerulledannelse), og derved strømmer blodet meget bedre gennem kroppen. Det bedrer tilførslen af ilt og næringsstoffer til cellerne og modvirker blodpropper. En anden form for statiske magneter er magnetindlægssåler til sko og støvler. Her har forskning blandt andet vist, at de kan hjælpe mod nervebetændelse i fødderne. Mange mennesker har glæde af at bruge en topmadras med indbyggede magneter.
En ny dansk undersøgelse har dokumenteret, at magnetiske impulser stimulerer reparationen og genopbygningen af muskelceller ved smerter i musklerne. Forskerne i undersøgelsen har anvendt PEMF – pulserende elektromagnetisk feltterapi med apparatet ActiPatch (se også artiklen ‘Dine indre ledninger’ på side 48). Ved PEMF sender man elektrisk strøm gennem et kabel til en applikator, som omsætter de elektriske impulser gennem en spole til magnetiske impulser, der går ind i kroppen, f.eks. gennem en måtte, pude eller stav. Et andet PEMF system er Vita Life systemet, hvor man samtidig ved hjælp af et apparat og en fingersensor måler kroppens biorytmer. Det drejer sig om måling af variationer i hjerterytmen, som hos raske ved samme belastning stadig svinger, hvilket er udtryk for balancen mellem de to dele af det ubevidste nervesystem – det sympatiske og det parasympatiske.
Magneter mod depression
Ved svære depressioner, hvor anden behandling ikke har hjulpet, har man hidtil som sidste udvej givet behandling med elektrochok. Disse behandlinger kan have betydelige bivirkninger i form af blandt andet dårlig hukommelse i mange uger efter behandlingen. En af grundene til, at hukommelsen kan blive på påvirket, er, at de elektriske påvirkninger af hjernen ved elektrochok ikke kan begrænses til den del af hjernen, som er påvirket ved depression, men også påvirker hippocampus, som er hjernens center for hukommelse.
De senere år er der fremkommet en ny teknik ved navn Transkraniel Magnetisk Stimulation (TMS). Man stimulerer her mere præcist de dele af hjernen, hvor årsagerne til depression sidder, med gentagne kraftige magnetpåvirkninger af meget kort varighed. Der foreligger nu mindst 20 videnskabelige undersøgelser, som bekræfter, at TMS virker ved depressioner. Hukommelsen påvirkes ikke, og kun meget få ønsker ikke at fortsætte med behandlingen. I en tysk undersøgelse fra universitetet i Bonn sammenlignede man elektrochok med TMS og fandt, at begge metoder virkede lige godt.
I forbindelse med nye teknikker til skanning af hjernen (EP-MRSI), hvor der bruges svage magnetfelter, bemærkede en billedfysiker ved et hospital i Massachusetts, at patienter med bipolar depression fik det klart bedre. 23 ud af 30 fik det betydeligt bedre, mens kun 4 ud af 14 kontrolpersoner med bipolar depression, som fik en snydebehandling, fik det bedre. Der er her i modsætning til TMS tale om meget svage magnetfelter, hvilket kunne tyde på, at man også med en mere almindelig magnetfeltbehandling kan opnå gode resultater ved depressioner, men der findes ikke nogen sikre beviser for dette endnu. Da der ikke er bivirkninger, kan det dog være værd at forsøge. I Danmark bliver TMS kun tilbudt i forbindelse med forskningsprojekter.
Tiltrukket eller frastødt? – Om magneter som behandling (naturli.dk)
(Det skriftlige materiale er distribueret af Inger Løgstrup Jensen, Mit Smykkeunivers efter tilladelse fra naturli.dk, redaktør Gitte Høj)
